Empatisk Employer Branding gennem en velafbalanceret konsulentrolle
Case: Mjølner Informatics
Virksomheden
Mjølner Informatics er IT-konsulenthus med kontorer i flere dele af Danmark samt Spanien. De hjælper virksomheder med udvikling af software, kode og andre tekniske opgaver.
Mjølners marketing og kommunikationsafdeling ønskede en Employer Branding-kampagne rettet mod en specifik type medarbejdere.
Målgruppen
Senior softwareudviklere i alderen 30+. De har minimum 5 års erfaring mellem 20-35, bosiddende i større danske byer. De har en travl hverdag, hvor mange indtryk og større livsændringer mindsker råderummet for at stoppe op og trække vejret. Omvendt værdsætter de fællesskaber og forsøger at prioritere de gode stunder, når de endelig kan.
Problem
De rekrutteringsansvarlige efterspurgte mere Employer Branding-kommunikation rettet mod senior softwareudviklere med +5 års erfaring. Problemet var, at både Mjølner manglede målgruppedata og budskaber rettet mod den nye type målgruppe.
Briefing
Analysér målgruppen senior softwareudviklere (+5 års erhvervserfaring), og lav en strategisk Employer Branding-kampagne baseret på nye målgruppeindsigter.
Metode
For at lave Employer Branding skulle jeg først lære målgruppen bedre at kende. Derfor gjorde jeg følgende metodiske tiltag:
5 personinterviews med internt ansatte i forskellige afdelinger (frontend, backend, rekruttering).
Spørgeskemaundersøgelser sendt til senior softwareudviklere i andre virksomheder med relation til de ansatte
Analyse af tidligere kampagner og målgruppekonstruktioner på Meta.
Data om forventninger til arbejdspladsen fra Ballisagers Kandidatanalyse 2025.
Indsigt
Analysearbejdet fremhævede nye elementer i Mjølners medarbejderkultur, som manglede at blive kommunikeret.
Mjølners IT-medarbejdere er ansat som konsulenter, men ikke i den klassiske forstand. Blandt IT-konsulenter har konsulentrollen et broget ry med lange arbejdstimer, stramme deadlines og en kultur, der accepterer arbejdsvilkårene. Hvis Mjølner ville tiltrække flere kandidat, skal termen derfor redefineres.
Senior softwareudviklere er nørdede – både på job og i privaten. Ligsom alle andre mennesker går senior softwareudviklere op i deres børn eller fritidsinteresser og vil gerne dyrke dem. Mjølner promoverer sig allerede på “work life-balance”, men et fokus på udviklernes interesser uden for arbejdet ræsonnerer mere med målgruppen.
Meta-annoncering skulle gøres skarpere. Et særligt kendetegn for Mjølner er deres arbejde inden for specielle sektorer. Op til nu havde de annonceret på personernes faglighed, men ikke i kombination med interessefelt. Ved at konstruere en kombineret målgruppe kunne annoncering nå nemmere ud til modtagere, som ikke kun arbejder med software, men med interesse for de rette brancher.
Kampagnen
Baseret på analysen lavede jeg konceptet: “En konsulent i balance”. Konceptet bestod af 4 annoncer med fokus på at redefinere konsulentrollen ved at give plads til softwareudviklernes liv efter arbejdstid. Ved at arbejde med to farvepaletter til at opdele tekstens betydning får modtageren en sætning, de kan forvente at høre, og en sætning, der viser hvad Mjølner tilbyder muligheder for.
Mediestrategiske valg
Kampagnen skulle lede trafik til Mjølners karriereside gennem annoncer og reels på Facebook og Instagram. Aarhus-kontorets placering ved siden af Aarhus Universitet blev udnyttet med et strategisk placeret banner.
Resultat efter 3 ugers kørsel
33.000 unikke visninger
606 besøgende på landingssiden
CPC: 3,83kr.
35 reaktioner på annoncerne